19-06-2023Analysen viser, at dansk økonomi har kunnet nyde godt af gevinsterne ved automatisering i form af øget produktivitet og frigørelse af arbejdskraft til varetagelse af andre jobfunktioner – uden store omkostninger for de enkelte lønmodtagere eller mindsket beskæftigelse.
Teknologisk udvikling er hovedkilden til vækst og velstand, og de seneste årtier har indtoget af robotter været en væsentlig drivkraft i den teknologiske udvikling i dansk økonomi. Industrien i Danmark er én af de mest robotintensive i OECD, når der ses bort fra bilindustrien. I en ny Økonomisk Analyse fra Økonomiministeriet undersøges det, hvilke konsekvenser denne automatisering har haft på det danske arbejdsmarked og for danske lønmodtagere i industrien.
Tidligere undersøgelser på danske data viser, at automatisering i industrien i Danmark har øget virksomhedernes produktivitet, hvilket gør deres varer billigere at erhverve for forbrugere og andre virksomheder. Det kan derudover frigøre arbejdskraft til varetagelse af andre jobfunktioner. Dette potentiale er særlig relevant i en tid, hvor der på den korte og lidt længere bane er udsigt til fortsatte udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft i nogle jobfunktioner i Danmark i både den offentlige og private sektor.
Analysen indikerer, at disse gevinster ikke har været forbundet med en nedgang i beskæftigelsen, hverken samlet eller i industrien selv. I industrien har automatisering medført, at lønmodtagere har fundet job hos andre arbejdsgivere i industrien og i nye jobfunktioner. På den måde har gevinsterne ved automatisering spredt sig fra de automatiserende virksomheder og ud i resten af økonomien. Omstillingen er et udtryk for dynamikken på det danske arbejdsmarked, hvor arbejdskraften finder derhen, hvor der er mest behov for den. Selvom omstillingen fra en arbejdsplads til en anden og oplæringen i en ny jobfunktion kan kræve tid og kræfter af den enkelte lønmodtager og virksomhed, lader gevinsterne endvidere ikke til at have været forbundet med store omkostninger for de lønmodtagere, der var beskæftiget i industrien i starten af perioden, fx i form af lavere timeløn.