Regeringen har i dag den 5. oktober 2008 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre samt med den finansielle sektor, der sikrer fortsat finansiel stabilitet i Danmark.

Aftalen indebærer, at staten sammen med den finansielle sektor spænder et sikkerhedsnet ud, så alle indskydere og andre simple kreditorer får fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Kongeriget Danmark. Med aftalen sikrer parterne, at der skabes tryghed, således at pengeinstitutterne igen vil låne likviditet til hinanden.

Aftalen har form af en slags forsikringsordning for finanssektoren. Staten støtter op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut. Til gengæld betaler finanssektoren et stort milliardbeløb i indskud til ordningen og en forsikringspræmie (garantiprovision) til afdækning af tab.

For at være med i ordningen bidrager pengeinstitutterne over de næste to år med op til 35 mia. kr. Aftalen kan forlænges, hvis der er behov for det.

Regeringen har valgt at handle nu. Den internationale finansielle krise har som bekendt medført, at pengemarkedet er fastfrosset, og det har betydet, at det er yderst vanskeligt for selv sunde og veldrevne danske banker at tilvejebringe den nødvendige likviditet. Blev der ikke fundet en løsning, ville det få alvorlige konsekvenser for landets virksomheder og borgere.

Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen siger:

”Med aftalen spænder vi et sikkerhedsnet ud, så bankkunder og andre simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengeinstitutter i Danmark. Det skal sikre den finansielle stabilitet ved at bidrage til, at pengeinstitutterne igen vil låne ud til hinanden.

For ganske almindelige bankkunder betyder aftalen, at de er sikre på, at få hele deres indestående retur – selv om deres bank eventuelt skulle gå konkurs. Som reglerne er i dag er bankkunder sikret 300.000 kr.

Regeringen handler nu for at komme problemer i forkøbet. Der er tale om rettidig omhu.

Der er lagt vægt på, at sektoren går forrest og viser ansvar. Den finansielle sektor bidrager med op til 35 mia. kr. svarende til ca. 2 pct. at BNP.

I praksis er der tale om, at den danske stat har solgt en forsikring til den finansielle sektor. Sektoren betaler en selvrisiko på 10 mia. kr. og en basisforsikringspræmie på 15 mia. kr. over to år, der kan forhøjes med yderligere 10 mia. kr. hvis det bliver nødvendigt. Til gengæld støtter staten op med en statsgaranti og en sikkerhed for, at borgere og andre kreditorer ikke taber penge i et pengeinstitut.

I modsætning til hvad man har set i andre lande, ønsker regeringen ikke at gå ind og overtage og drive pengeinstitutter. Derfor er der spændt et generelt sikkerhedsnet ud. Det skal også ses i lyset af, at vi i Danmark har mange pengeinstitutter. Samtidig vil et afviklingsselskab, der oprettes til lejligheden, sælge eller afvikle eventuelle pengeinstitutter, som kommer i nød, på en case-by-case basis.

Ved en sådan afvikling vil regeringen lægge vægt på, at aktionærerne og anden risikovillig kapital tabes først.

Der er i løsningen lagt vægt på, at sikkerhedsnettet modsvares af, at sektoren udviser tilbageholdenhed og bruger de to år på konsolidering.”

Finansminister Lars Løkke Rasmussen siger:

”Den finansielle krise afspejler, at banker i Danmark og udland ikke vil låne til hinanden. Det skyldes ikke realøkonomiske forhold i Danmark.

Med aftalen udfører vi et målrettet indgreb for at få de finansielle markeder til at fungere godt igen. Aftalen med garantiberedskabet er ikke en finanspolitisk lempelse, men en form for forsikringsordning, som der betales for i form af garantipræmie og andre vilkår.

Med det nye garantiberedskab er vi fortsat på det spor, vi har planlagt efter, i den økonomiske politik. Det er nødvendigt at føre en tilbageholdende linje i finanspolitikken og samtidig gennemføre nødvendige reformer på arbejdsmarkedet og i skattesystemet.”

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen forventes i løbet af den kommende uge at fremsætte et folketingsforslag, der udmønter aftalen.