| Pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 31. oktober 2008 Aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension er enige om en række nye tiltag, der skal bidrage til, at pensionsopsparere og boligejere ikke lider unødige tab som følge af den finansielle krise. Behovet for de nye initiativer er opstået, fordi unormale markedsforhold har bragt forsikrings- og pensionsselskaberne i en situation, hvor de kan blive tvunget til at sælge unødigt ud af danske realkreditobligationer. Et stort frasalg af realkreditobligationer ville kunne få alvorlige konsekvenser for pensionsopsparere og boligejere i form af faldende kurser og stigende renter. På den baggrund har Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Forsikring & Pension besluttet at iværksætte en række initiativer som skal sikre markedsstabilitet og forebygge systematiske frasalg af danske realkreditobligationer:
Vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen siger: ”Jeg er meget tilfreds med, at vi er blevet enige om denne aftale, der kan være med til at sikre pensionsopsparere og boligejere. Det er ikke i pensionsopsparernes interesse, at pensions- og forsikringsselskaberne tvinges til at sælge ud af i øvrigt fornuftige aktiver, fordi selskaberne er tvunget ud i frasalg på grund af en usædvanlig markedssituation. Markedet for realkreditobligationer vil have svært ved at klare sådanne frasalg lige nu. Et stort frasalg af realkreditobligationer ville kunne få alvorlige konsekvenser for pensionsopsparere og boligejere i form af faldende kurser og stigende renter. Det vil vi gerne undgå. Derfor foretager vi nu nogle justeringer i regelsættet, så vi kan få skabt en situation, som minder mere om normale markedsforhold.” Henvendelser fra pressen kan rettes til pressechef Morten Langager, Økonomi- og Erhvervsministeriet, på telefon: 2027 8771, pressesekretær Erik Ljunggren, tlf. 40 18 43 46 og til Finanstilsynets kommunikationschef Søren Møller Christensen på telefon: 3355 8299. |
| Økonomi- og Erhvervsministeriet: Pressechef Morten Langager tlf. 20 27 87 71 Pressesekretær Erik Ljunggren tlf. 40 18 43 46 Finanstilsynet: Kommunikationschef Søren Møller Christensen tlf. 33 55 82 99 |
| Aftaletekst |