Siden indførelsen af den permanente HjemmeService-ordning den 1. januar 1997 har forbrugerne i stigende grad benyttet muligheden for at købe HjemmeService. Således forventes tilskudsudbetalingerne at stige fra 319 mill. kr. i 1996 til omkring 600 mill. kr. i 1999. Dermed vil budgettet blive overskredet. Af bemærkningerne til den lov, der er vedtaget med støtte fra CD, Enhedslisten og SF, fremgår det, at "hvis der er udsigt til, at det afsatte beløb på finansloven til HjemmeService overskrides, tages ordningen op til revision snarest med henblik på at forebygge denne udvikling". Erhvervsminister Pia Gjellerup understreger, at der ikke er overvejelser om at ændre tilskuddet til rengøring:
"Erhvervsministeriets beregninger viser, at den gennemsnitlige avance for HjemmeService-rengøring er lavere end den avance, som normalt regnes for minimumsavancen, hvis en virksomhed skal overleve. Derfor kan man ikke ændre tilskuddet uden at fjerne det marked, som er skabt af HjemmeService-ordningen, og som det netop var målsætningen at skabe".
Det fremgår af Erhvervsministeriets analyser, at der er meget stor forskel på timeprisen for forskellige typer af Hjemmeservice.
Gennemsnitprisen pr. time for rengøring er på 172 kr. (inkl. moms). Til sammenligning er gennemsnitsprisen for en times havearbejde 230 kr. Vinduespolering koster 255 kr. pr. time under HjemmeServiceordningen.
"Der synes ikke umiddelbart at være saglige grunde til at gennemsnitsprisen pr. time for vinduespolering og havearbejde er så meget højere end gennemsnitsprisen på rengøring. Det er der grund til at se nærmere på. Forskellene tyder på, at konkurrencen inden for havearbejde og hjemmeservice ikke er så effektiv som det er tilfældet inden for rengøring. Den relativt høje gennemsnitspris inden for specielt vinduespolering skaber en formodning om, at konkurrencen ikke er effektiv nok, hvorfor statstilskuddet til vinduespolering ikke - som forudsat - er kommet forbrugerne til gode i det forventede omfang."
Allerede inden hjemmeserviceordningens etablering fandtes der et marked for vinduespolering. Hensigten med at yde tilskud til vinduespolering var netop at skabe øget konkurrence på prisen og dermed øge efterspørgslen. Såfremt tilskuddet fjernes, vil markedet derfor næppe bortfalde. Dertil kommer, at mange forbrugere skønnes at ville kunne købe ydelsen uden offentligt tilskud, idet der er tale om en relativ beskeden udgift. Beskæftigelseseffekten af en fjernelse af tilskuddet til vinduespolering vurderes derfor at være lav.
Som inden for vinduespudsning synes der at være en tendens til, at den del af virksomhederne, der udfører havearbejde, specialiserer sig heri, og en del heraf skønnes at være etablerede anlægsgartnere. Som ovenfor nævnt er den gennemsnitlige timepris for havearbejde betydelig højere end for rengøring, om end timeprisen ligger under timeprisen for vinduespolering. Samtidig har forbruget af havearbejde været stigende.
Også for havearbejdes vedkommende synes der således at være indikationer på, at der ikke er effektiv konkurrence på dette marked. En reduktion af tilskudssatsen kan muligvis betyde, at udbyderne vil bære den største del af satsændringen.
"Det handler for mig om, at forbrugerne - og skatteborgerne - skal have så meget ud af hjemmeservicemidlerne som overhovedet muligt. Derfor håber jeg, at vi snarest muligt finder ud af, om der er behov for justeringer af ordningen", siger Pia Gjellerup.
