3. april 2000

Erhvervsministerens tale  "Slip kompetencerne løs" på Finansrådets konference (KUN DET TALTE ORD GÆLDER)

Indledning

• Vi lever i en verden i forandring. En verden, som vi forsøger at indfange med begreber som videnssamfund, informationssamfund og det lærende samfund. Der er ingen tvivl om, at viden bliver den afgørende faktor for udvikling og vækst i fremtiden.

• Hvordan udnytter vi bedst de nye muligheder? Hvilke krav stiller udviklingen til virksomheder, arbejdspladser og medarbejdere? Hvilke krav stiller den til uddannelser og kompetencer? Det er de vigtige spørgsmål, som I skal diskutere på konferencen i dag.

• Begrebet vidensamfund dækker over en udvikling, hvor den internationale konkurrence bliver stadigt skarpere. Og hvor virksomhedernes evne til at bruge ny viden er afgørende for, om de kan klare sig i konkurrencen.

• Som Lars Barfoed allerede har sagt det, har viden selvfølgelig altid været vigtig. Viden var også vigtig i overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Dengang var det den obligatoriske skolegang, der spillede en central rolle. Det gav de nye industrier adgang til, hvad der dengang var veluddannet arbejdskraft - nemlig mennesker, der kunne læse og skrive.

• I dag står vi igen over for store omvæltninger, hvor nye brancher vokser frem, gamle forsvinder og måden, vi arbejder på og organiserer os på, skifter karakter. Ja, måden vi opgør vores rigdom på, er fundamentalt ændret. Vi stritter lidt imod - det stemmer ikke med, hvad vi har lært, hvad der var nogle af de faste holdepunkter i et ellers turbulent erhvervsliv.

• I industrisamfundet har vi været optaget af at producere effektivt i en stabil og forudsigelig omverden. Forbrugerkravene var mindre omskiftelige. Teknologi, kompetencer og færdigheder havde en længere levetid.

• Hierarki, arbejdsdeling mellem forskellige funktioner og sektorer og skarp adskillelse mellem uddannelse og arbejde er noget af det, der har kendetegnet industrisamfundet.

• I dag står disse træk ved industrisamfundet i vejen for omstillingen i virksomhederne. I dag bryder vi hierakier ned. Vi tilskynder til selvbestemmelse og ansvar for at få kreativiteten frem. Vi organiserer os på tværs af funktioner på arbejdspladserne. Vi diskuterer arbejdsdelingen mellem den offentlige og private sektor. I skolerne er vi ved at gøre op med de gamle time- og fagopdelte skemaer. Og vi er ved at erkende, at arbejde og uddannelse ikke kan skilles ad og foregå i forskellige livsafsnit. Flere og flere er på den ene eller anden måde beskæftiget med at "forarbejde" viden frem for at deltage i produktion af fysiske varer.

• Alt peger på, at det kan betale sig at satse på viden og menneskelige ressourcer og på nye organisationsformer. Undersøgelser viser, at virksomheder, der satser på viden og kompetence, er mere produktive, udvikler mange flere produkter og skaber mange flere jobs end andre virksomheder. Det gælder inden for alle sektorer.

• Virksomhedernes overlevelse vil mere og mere afhænge af, om de kan reagere på forandringerne Det gælder også i alle sektorer - også hos jer i den finansielle sektor. Her vil produkt- og serviceudvikling og den tætte kundekontakt og markedspositionering blive afgørende.

• Derfor vil det i høj grad være virksomhedens menneskelige ressourcer, der vil gøre en forskel. Det er jo herfra kreativiteten udspringer.

• Det store spørgsmål er, om vi kan få det til at hænge sammen i praksis. Kan vi få uddannelse livet igennem til at hænge sammen med kravene, der er på arbejdspladserne? Vil virksomhederne give slip på deres medarbejdere i kortere og længere periode, for at de kan uddanne sig? Vil virksomheder selv påtage sig forpligtelsen til at "putte" mest mulig uddannelse og læring ind i den enkeltes job?

• En analyse fra Dansk Management Forum viser, at der er sket et skift i virksomhedernes prioritering af de personalemæssige udfordringer. I 1992 og 1995 var kompetenceudvikling klart den udfordring, der blev opfattet som størst. I dag er det rekruttering og fastholdelse.

• Det hænger naturligvis sammen med den faldende ledighed og de små årgange. Kampen om arbejdskraften er blevet hårdere.

• Det hænger også sammen med, at kompetenceudvikling er blevet en mere indarbejdet og naturlig del af personalepolitikken.

• Men tallene kan også være et tegn på tendensen til at hælde gamle medarbejde ud og ansætte nye. Når organisiationen laves om, når der indføres ny teknologi - så er der nogle medarbejdere, som ikke kan følge med. Uanset, hvor mange kurser, man tilbyder dem. Store omlægninger i virksomheder betyder afskedigelser af medarbejdere, der ikke har de rette kvalifikationer, og ansættelse af nye medarbejdere, der besidder andre kvalifikationer. Men hvis man vil fastholde de nye højproduktive og kreative medarbejdere, så kræver det til gengæld også, at man tilbyder dem muligheder for at udvikle deres kompetencer.

• Alligevel viser analyser, at danske virksomheder kun bruger en anelse mere på efteruddannelse og kompetenceudvikling end for fem år siden. Og det er stadig kun lidt over halvdelen af virksomhederne, der systematisk analyserer deres medarbejderes uddannelsesbehov.

• Der er altså et stykke vej at gå. Selv om der er blevet talt om livslang læring i ganske mange år. Finanssektoren er måske en undtagelse - her er der i hvert fald en tradition for at tilbyde uddannelse til medarbejderne sideløbende med arbejdet.

• Men generelt står vi ikke med en uddannelsesrevolution i virksomhederne. Det kan der være flere årsager til. Den betydelige rolle, som det offentlige spiller i at tilvejebringe efter- og videreuddannelse, kan lægge en dæmper på virksomhedernes egen indsats.

• Uddannelse og kompetenceudvikling er både virksomhedernes og det offentliges ansvar. Begge parter skal tage sin del. hver for sig og i samarbejde. Det gælder også ansvaret for de svagere grupper, som kan have svært ved at følge med udviklingen.

3. Regeringen forpligter sig i .dk21 til at levere rammerne for fremtidens kompetenceudvikling

• I fremtiden må vi sætte massivt ind for at vedligeholde og udvikle de menneskelige ressourcer. Både gennem det daglige arbejde, via adgang til relevant voksen- og efteruddannelse og via udbredelse af nye organisationsformer.

• Regeringen offentliggjorde for godt en måned siden en ny erhvervsstrategi - .dk21.

• Innovation, kompetence og uddannelse er centrale elementer i denne strategi.

• Regeringen peger på, at Danmark fremover skal leve af mennesker, viden og kompetencer. Her har vi et godt udgangspunkt: Vi er højt uddannede, godt med med den nye teknologi, dansk forskning har en høj kvalitet osv... Men Danmark skal i de kommende år udvikle sig til et land, hvor lysten og evnen til at lære - og til at omsætte viden til kreativitet - i endnu højere grad end i dag gennemsyrer hele samfundet og hele erhvervslivet.

• Hvordan kan vi måle, om virkeligheden nærmer sig denne vision? Om vi bevæger os i den rigtige retning? Kompetenceudvikling er noget, der foregår både på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser og i den enkeltes liv. Det handler både om almene, faglige og personlige kompetencer. Derfor kan kompetenceudvikling ikke måles ved en enkelt indikator. Regeringen vil gå i gang med at udvikle et kompetenceregnskab, der kan give en status for kompetenceudviklingen i Danmark og give bud på, hvordan vi kommer videre. Inspirationen kommer fra Mandag Morgen, der nedsatte kompetencerådet, og som har udviklet den første model for et kompetenceregnskab.

• Desuden har regeringen på uddannelsesområdet nogle helt konkrete målsætninger: Andelen af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelse skal øges til 95 procent over de næste ti år. I dag får godt 80 procent en ungdomsuddannelse. Og andelen, der får en videregående uddannelse skal øges fra godt 40 procent til 50 procent.

• Med disse målsætninger vil regeringen forpligte sig til en indsats i de kommende år.

• Hvor sætter vi så ind for at nå vores mål?

• Regeringen er med undervisningsministeren i spidsen i gang med at møblere om på uddannelsessystemet. Målet er et kvalitetsløft i uddannelserne og en meget større sammenhæng i uddannelsessystemet.

• Uddannelsesinstitutioner får mulighed for at gå sammen i erhvervsakademier og Centre for videregående uddannelser for at styrke de faglige miljøer og udvikle undervisningen.

• Der vil over en årrække blive skabt et sammenhængende videreuddannelsessystem for voksne. Det skal give mulighed for, at man hele tiden kan bygge oven på den uddannelse, man har, så man ikke hænger fast i en uddannelsesmæssig blindgyde. Den, der har en erhvervsuddannelse, skal have mulighed for at få en videregående uddannelse uden at skulle begynde forfra. Erhvervserfaring skal danne merit til at komme ind på en uddannelse. En uddannelse som smed skal sammen med et par år i erhvervslivet tælle som en kvalifikation til at tage en ny uddannelse.

• Også mennesker, der ikke nåede at få en kompetencegivende uddannelse som unge, skal kunne vende tilbage til uddannelsessystemet og få en formel uddannelse.

• Med dette videreuddannelsessystem bliver grundlaget for den livslange læring lagt.

• Med voksen- og efteruddannelsesreformen fokuserer vi en del af indsatsen på de kortuddannede, som ikke har fået en kompetencegivende uddannelse. VEU-reformen betyder, at virksomhederne kommer til at betale mere for den uddannelse, der er specialsyet til de enkelte arbejdspladser. Men samtidig vil regeringen arbejde for større konkurrence og bedre uddannelsesudbud. Alt sammen for at øge den samlede kompetence.

• I dag leveres kun knapt en femtedel af virksomhedernes samlede efter- og videreuddannelse af private udbydere. I flertallet af de vestlige lande er tallet omkring en trediedel. Regeringen vil arbejde for, at der opbygges et større privat marked for især privat efter- og videreuddannelse.

• Et af de områder regeringen vil sætte ind på er efteruddannelse for højtuddannede.

• Danske universiteter er ikke særlige aktive, når det gælder efteruddannelse af erhvervslivets medarbejdere. I en europæisk sammenligning ligger vi nr. næstsidst - lige foran Grækenland. Danske universiteter skal være langt mere aktive med at udbyde efter- og videreuddannelse - fx i samarbejde med private udbydere. Det kan være én af vejene til at bringe universiteter og erhvervsliv i tættere sammenhæng.

• I første omgang vil vi sætte gang i 2-3 forsøgsprojekter, hvor der etableres centre for videreuddannelse på højere læreanstalter. Vi skal have spredt den viden, der opbygges i forbindelse med forskningen på universiteterne. Det er tanken, at private udbydere af efter- og videreuddannelse skal kunne indgå i centerdannelserne. Det kan fx være konsulentfirmaer, der går ind som udbydere af uddannelse eller som sparringspartnere. Vi lægger altså op til et samarbejde mellem private og offentlige udbydere om at udvikle et kommercielt marked for efteruddannelse.

• Der vil også i de kommende år blive udviklet et virtuelt universitet som kan bane vejen for helt nye uddannelses- og undervisningsformer på efter- og videreuddannelsesområdet. Vi har formentlig kun set toppen af isbjerget, når det drejer sig om netbaseret uddannelse.

• Regeringen vil også allerede i år etablere et forskningseksperimentarium - Learning Lab Danmark - som skal sætte skub i forsøg og eksperimenter med nye uddannelses- og læringsformer. Vi skal vide mere om, hvordan mennesker, virksomheder og organisationer lærer. Både uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal være med i forsøgene. Og tanken er, at vi må inddrage både psykologer, sociologer, organisationsfolk, pædagoger og hjerneforskere i projekterne.

Afslutning

• Viden, kompetenceudvikling og læring skal endnu højere op på dagsordenen både i danske virksomheder og i samfundets almindelige bevisthed. Det vil regeringen bidrage til - jeg har nævnt nogle eksempler på indsatsen.

• Jeg er sikker på, at diskussionerne på konferencen i dag også vil bidrage til et fortsat og højt fokus på disse emner. Med konferencens ord: Vi skal slippe kompetencerne løs.
•