EU-Kommissionen offentliggjorde sent i går sin 8. beretning om statsstøtten i EU. Beretningen viser generelt en nedadgående tendens i det samlede støtteniveau i EU. Men Kommissionen udtaler samtidig, at statsstøtteniveauet i EU stadig er for højt. Kommissionen vil derfor fortsætte med at effektivisere kontrollen med statsstøtte. Som et led heri peger beretningen bl.a. på behovet for større opmærksomhed om, hvad statsstøtten anvendes til.

Danmark er det land, der har givet femtemest i støtte, når støtten opgøres pr. ansat i fremstillingserhvervene – efter Italien, Luxemburg, Irland og Tyskland.

Men et nærmere studium af tallene viser, at Danmark i helt overvejende grad giver støtte til formål, som Kommissionen normalt anser for at være "sunde" - d.v.s. støtte der er mindre konkurrenceforvridende og i fællesskabets interesse. Det drejer sig om den såkaldte horisontale støtte, f.eks. til energibesparelser, miljøbeskyttelse, forskning og udvikling, beskæftigelse og uddannelse.

I hele EU anvendes i gennemsnit 35% af statsstøtten til horisontale formål.

For Danmarks vedkommende udgør støtte til horisontale formål hele 90% af den samlede støtte.

Danmark har i perioden 1996-1998 ikke givet støtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. Denne form for støtte anses for at være den mest konkurrenceforvridende af alle støtteformer.

Erhvervsminister Pia Gjellerup glæder sig over, at statsstøtten er på vej ned i EU, men fremhæver, at det er lige så væsentligt, at støtten skifter karakter:

"Danmark arbejder for, at der i EU sættes øget fokus på statsstøttens konkurrencemæssige effekter. Først og fremmest skal vi have reduceret den skadelige, direkte støtte til virksomheder. Støtten bør i stedet anvendes til at forbedre de generelle erhvervsmæssige rammebetingelser.

Dette var der også enighed om på Det Europæiske Råds topmøde 23.-24. marts i Lissabon.

Og så er det selvfølgelig glædeligt, at Danmark lever op til denne politik ved at anvende 90 pct. sin støtte til horisontale formål – herunder særligt til miljøformål og energibesparelser."

Beretningen er et led i Kommissionens bestræbelser på at sikre gennemsigtighed og kontrol med medlemsstaternes støtte til virksomheder. Kommissionen er bekymret over det høje støtteniveau og vil iværksætte nye initiativer for at reducere støtten. Kommissionen ønsker især at øge gennemsigtigheden. Det skal bl.a. ske ved hjælp af et nyt statsstøtteregister og et "scoreboard" (resultattavle).

"En større gennemsigtighed er helt i overensstemmelse med de danske ønsker til statsstøttepolitikken i EU og var da også nævnt i den række af emner og initiativer, som jeg på regeringens vegne præsenterede i Bruxelles på det seneste rådsmøde for industri", siger Pia Gjellerup.