Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet, d. 17. maj 2001
Konkurrenceredegørelse 2001
Konkurrencestyrelsen offentliggør i dag sin årlige redegørelse om konkur-renceforholdene i Danmark. I redegørelsen bliver konkurrencen i Danmark sammenlignet med forholdene i andre lande. Som noget nyt i år er der et særligt afsnit om danske konkurrenceforhold set i forhold til de øvrige nordiske lande. Redegørelsen bliver præsenteret for pressen i dag.
"Sunde konkurrencevilkår er en afgørende forudsætning for, at forbrugerne kan have tillid til markedet", siger erhvervsminister Ole Stavad.
"Det er derfor glædeligt, at vi nu med Konkurrenceredegørelsen 2001 har fået rettet fokus mod nogle af de svage punkter, hvor der skal ske forbedringer af konkurrencen".
"Konkurrencebegrænsninger giver dårlige og dyre varer og serviceydelser. Det er skidt for forbrugerne. Men det svækker også konkurrenceevnen hos vore virksomheder og dermed deres evne til at klare sig internationalt. Det er vigtigt at fastholde indsatsen for, at virksomhederne har de redskaber, der skal til for at opnå den nødvendige konkurrence og samtidig skabe tillid hos forbrugerne", siger erhvervsministeren.
Redegørelsens kapitler sætter fokus på særlige sektorer og udvalgte problemstillinger. Bl.a. ses på konkurrenceforholdene i byggeriet og inden for autoreparation. På begge områder er priserne for høje, og der foreslås initiativer til at øge konkurrencen.
Der vedlægges 1-sides resuméer af kapitlerne 1-10 under "Mere information".
Redegørelsen er på 425 sider og kan købes for kr. 200 incl. moms hos Statens Information, tlf.: 33379228 eller www.danmark.dk.
Redegørelsen kan hentes under "Mere information". |
|

|
|
 |
Konsulent Finn Porsborg Konkurrencestyrelsen tlf: 33 17 70 34 Pressesekretær Kirstine la Cour Rasmussen Erhvervsministeriet tlf: 33 92 31 48 |
|
 |
|