Pressemeddelelse den 15. november 2002
LetLøn klar til tiden og til den aftalte pris
Gennem et tæt partnerskab mellem 22 organisationer, institutioner og virksomheder er det lykkedes at vise, hvordan store offentlige it-projekter kan gennemføres til tiden og indenfor det aftalte budget. De nyeste funktioner på lønindberetningssystemet, LetLøn, betyder bl.a., at lønmodtagernes ATP og A-skat nu kan beregnes automatisk for arbejdsgiverne, og at de fleste indberetninger til systemet kan foretages via internettet. Fremover kan virksomhederne således nøjes med at indberette lønoplysninger ét sted på internettet - til LetLøn. For at fejre projektets succesfulde gennemførelse afholdes der en mindre reception med deltagelse af pressen: Mandag den 18. november klokken 15:40 i Den Sorte Diamant, restaurant Søren K, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og skatteminister Svend Erik Hovmand vil være til stede ved receptionen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål både til ministrene og repræsentanter for de deltagende myndigheder, institutioner og virksomheder. Kontaktperson mhp. interview med økonomi- og erhvervsministeren i forlængelse af arrangementet: Annette Jarly, Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf: 22 85 53 66. Kontaktperson mhp. interview med skatteministeren i forlængelse af arrangementet: Annemette Vestergård Jacobsen, Skatteministeriet, tlf: 33 92 44 02. |
|

|
|
 |
Nils-Bro Müller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Tlf: 33 30 76 53. |
|
 |
|